Alt på siden er copyright ©
Tulle Tukan
Vores stolthed!
Jeg har altid været facineret af TUKANER. Dette store farverige næb og en fjerdragt ofte, i stærke, skarpt afgrænsede farver.
Kommer Per og jeg forbi en dyrehandel, er vi altid inde og kikke!
I Kolding kikkede vi på småfugle, og pludselig var jeg stum af overraskelse! For der sad en lille tukan - jamen jamen! Det var svært at finde ord, og Per skulle se den og og og! Det var vildt! Jeg turde næsten ikke spørge, men prisen var ok, og selvom det nok var det sidste jeg havde forestillet mig at komme hjem med, så købte vi hende.
Vi havde et stort papegøjebur hun kunne være i de første dage.
Så det var bare at gå i gang med at bygge en voliere i havestuen som var stor nok til at hun kunne flyve nogle vingeslag, indtil vi fandt ud af noget mere.
Hun var voksen, dog vidste vi ikke hvor gammel hun var. men vi havde læst os frem til at hun var en "hun".
Det blev indrettet en dejlig voliere til hende med en stor træstamme med redehul i.
Tukaner sover i sådan en hule i et træ. De vipper deres korte hale lodret op og kan således sidde dybt inde i et redehul uden at skade halen.
Kommer Per og jeg forbi en dyrehandel, er vi altid inde og kikke!
I Kolding kikkede vi på småfugle, og pludselig var jeg stum af overraskelse! For der sad en lille tukan - jamen jamen! Det var svært at finde ord, og Per skulle se den og og og! Det var vildt! Jeg turde næsten ikke spørge, men prisen var ok, og selvom det nok var det sidste jeg havde forestillet mig at komme hjem med, så købte vi hende.
Vi havde et stort papegøjebur hun kunne være i de første dage.
Så det var bare at gå i gang med at bygge en voliere i havestuen som var stor nok til at hun kunne flyve nogle vingeslag, indtil vi fandt ud af noget mere.
Hun var voksen, dog vidste vi ikke hvor gammel hun var. men vi havde læst os frem til at hun var en "hun".
Det blev indrettet en dejlig voliere til hende med en stor træstamme med redehul i.
Tukaner sover i sådan en hule i et træ. De vipper deres korte hale lodret op og kan således sidde dybt inde i et redehul uden at skade halen.
Tulle var meget selskabelig. Når vi snakkede, skræppede hun med, og hun kunne blive ret så højrøstet. Hun var glad for at få selskab, og gennem lang tid, ledte og efterlyste vi en han til hende.
Tulle blev syg!
Vi havde haft hende et par år, og endnu ikke fået en han, da hun begyndte at få lidt problemer med sit næb. Midt på kanten på "overnæbbet", blev det ligesom lidt "flaget", lidt porøst, og på kort tid, var der en tydelig skade på næbbet.
Den blev hurtig forværret, da Tukaner renser deres næb ved at gnide det grundigt op og ned af et stykke træ, ligesom man sliber en kniv!
Via vores sædvanlige dyrlæge blev vi henvist til en dyrlæge i Odense der var specialist i fugle. Per kørte Tulle derind og diagnosen var svamp i næbbet. Det burde kunne klares uden problemer og hun fik en indsprøjtning.
Hjemme igen blev hun sat tilbage i sit bur men pludselig så Per at hun blev tydelig utilpas, og kort efter faldt hun simpelthen ned ad pinden! Hun var umulig at kontakte, og der var panik! Min bror Jens var her, - og han fik Tulle i skødet, mens Per sprængte alle hastighedsgrænser og kørte afsted til dyrlægen igen.
Da jeg kom hjem fra arbejdet var de tilbage, uden Tulle, som var hos dyrlægen der med alle midler forsøgte at redde hende. Hun skulle blive der og overvåges, mindst til næste dag.
Næste morgen talte vi med dyrlægen som sagde at hun stadig var syg, men væsentlig bedre! Han mente at hun var over krisen, og at vi kunne hente hende.
Jeg vred hænder hele vejen derind i bekymring, og fik da også et chock da jeg så hende, - blot ligge på et håndklæde og kikke på os med bedrøvede øjne! Det var svært for MIG at se, at hun var meget bedre. Dyrlægen var dog ærlig og sige, at det kunne gå begge veje og at han ikke kunne stille mere op. Vi fik vist hvordan vi gav hende væske og mad uden hun blev kvalt.
Samme aften sov Tulle ind, og jeg græd! Og græd!
Hun blev begravet i vores have, på vores egen lille dyrekirkegård, med et kors med en fin lille figur af en tukan.
Hun er et savn og vi taler ofte om vores Tulle og hvor sjov hun var. Et Tulle-træ har vi også! Nemlig et specielt træ med små søde kirsebær som hun var meget begejstret for og derfor blev benævnt Tulles træ.
Tulle blev syg!
Vi havde haft hende et par år, og endnu ikke fået en han, da hun begyndte at få lidt problemer med sit næb. Midt på kanten på "overnæbbet", blev det ligesom lidt "flaget", lidt porøst, og på kort tid, var der en tydelig skade på næbbet.
Den blev hurtig forværret, da Tukaner renser deres næb ved at gnide det grundigt op og ned af et stykke træ, ligesom man sliber en kniv!
Via vores sædvanlige dyrlæge blev vi henvist til en dyrlæge i Odense der var specialist i fugle. Per kørte Tulle derind og diagnosen var svamp i næbbet. Det burde kunne klares uden problemer og hun fik en indsprøjtning.
Hjemme igen blev hun sat tilbage i sit bur men pludselig så Per at hun blev tydelig utilpas, og kort efter faldt hun simpelthen ned ad pinden! Hun var umulig at kontakte, og der var panik! Min bror Jens var her, - og han fik Tulle i skødet, mens Per sprængte alle hastighedsgrænser og kørte afsted til dyrlægen igen.
Da jeg kom hjem fra arbejdet var de tilbage, uden Tulle, som var hos dyrlægen der med alle midler forsøgte at redde hende. Hun skulle blive der og overvåges, mindst til næste dag.
Næste morgen talte vi med dyrlægen som sagde at hun stadig var syg, men væsentlig bedre! Han mente at hun var over krisen, og at vi kunne hente hende.
Jeg vred hænder hele vejen derind i bekymring, og fik da også et chock da jeg så hende, - blot ligge på et håndklæde og kikke på os med bedrøvede øjne! Det var svært for MIG at se, at hun var meget bedre. Dyrlægen var dog ærlig og sige, at det kunne gå begge veje og at han ikke kunne stille mere op. Vi fik vist hvordan vi gav hende væske og mad uden hun blev kvalt.
Samme aften sov Tulle ind, og jeg græd! Og græd!
Hun blev begravet i vores have, på vores egen lille dyrekirkegård, med et kors med en fin lille figur af en tukan.
Hun er et savn og vi taler ofte om vores Tulle og hvor sjov hun var. Et Tulle-træ har vi også! Nemlig et specielt træ med små søde kirsebær som hun var meget begejstret for og derfor blev benævnt Tulles træ.
Tukaner spiser frugt i store mængder! De kan tage en lille mus, men vores Tulle var aldrig intresseret når vi bød hende sådanne proteiner.
Vi var heldige at have en aftale med Særslev Dag´lig Brugs, og kunne hente al deres frasorteret frugt.
Derfor kunne vi tilbyde Tulle det flotteste frugtfad med alt mulig forskelligt, både sommer og vinter. Det var virkelig luxus.
Og det var sjovt at se hvordan hun foretrak noget frem for andet når vi rakte det frem. Kiwi og kirsebær var hits!
Til gengæld var det et værre svinerri med en frugtspisende fugl, for det der kommer ud af den anden ende, er ret tyndt, så det var daglig gulvvask efter hende. Men vhad gjorde det , - for hun var vidunderlig.
Vi var heldige at have en aftale med Særslev Dag´lig Brugs, og kunne hente al deres frasorteret frugt.
Derfor kunne vi tilbyde Tulle det flotteste frugtfad med alt mulig forskelligt, både sommer og vinter. Det var virkelig luxus.
Og det var sjovt at se hvordan hun foretrak noget frem for andet når vi rakte det frem. Kiwi og kirsebær var hits!
Til gengæld var det et værre svinerri med en frugtspisende fugl, for det der kommer ud af den anden ende, er ret tyndt, så det var daglig gulvvask efter hende. Men vhad gjorde det , - for hun var vidunderlig.
Fakta: Tulle var en Green Aracari : Pteroglossus viridis.
De lever i lavlandet i Amazonas i skove. Den bliver ca. 34 cm og er dermed en mindste Tucan art.
I naturen lægges 2-4 æg i feb-juni. Lever stort set udelukkende af frugt.
Avlet og opvokset i fangeskab, bliver det en meget tam fugl som man kan have glæde af i mange år. Kræver dog en ret stor voliere og mulighed for at opholde sig i opvarmet rum i kolde perioder.
De lever i lavlandet i Amazonas i skove. Den bliver ca. 34 cm og er dermed en mindste Tucan art.
I naturen lægges 2-4 æg i feb-juni. Lever stort set udelukkende af frugt.
Avlet og opvokset i fangeskab, bliver det en meget tam fugl som man kan have glæde af i mange år. Kræver dog en ret stor voliere og mulighed for at opholde sig i opvarmet rum i kolde perioder.
