Alt på siden er copyright ©
Jeg har lyst til at fortælle om en sørgelig historie udspurnget af min søns nyankaffelse af marsvin, men også en måde at ”takle” døden på.
Vi er de lykkelige ejere af 4 langhårskatte, men min søn Henrik på 9 år har længe sukket efter marsvin. Endelig tog vi beslutningen nu skulle det være. Jeg har selv som barn haft et dejligt marsvin der hed Claus og som blev hele 9 år. Claus fulgte mig i tykt og tyndt og jeg syntes virkelig det var noget jeg kunne unde min søn. Men Henrik havde sat sig for det skulle være et langhåret marsvin, så jagten gik ind i aviser og blade.
Endelig fandt vi en opdrætter i sydsjælland som havde nogle coronet marsvin til salg, men vi måtte lige vente et par uger før de blev gamle nok. Ventetiden var lang, men vi fik rigtig ordnet bur, handlet foder ind o.s.v. Vi læste også bøger, blade og her på nettet om marsvin, så efterhånden blev vi godt klar.
Endelig oprandt dagen, hvor vi skulle hente vores marsvin. Henrik havde lavet en lille kasse klar. De 2 små marsvineunger var bare så små og nuttede, så Henrik var lige ved at græde af glæde. Han bestemte på hjemvejen de skulle hedde Mulle og Spidie. Mulle blev hurtig hans øjesten, den var rødbrun med en stor hvirvel i panden og meget kælen.
Efter kun 5 dage indtraf katastrofen. Julie Henriks lillesøster på 5 år havde sneget sig ubemærket ind på Henriks værelse og hvad der er udspillet sig derinde i den ½ time hun ca. var ladt alene ved ingen. Men da døren til Henriks værelse gik op sad hun lige så sødt og stille med Mulle i skødet. ”Den sover” sagde hun hele tiden. Da vi bad Julie sætte den tilbage i buret igen, gøs det da vi pludselig så den ligge sig om på siden.
Mulle var død. Alt var kaos. Henriks skreg og græd af fortvivlelse, Julie græd og løb rundt, mens hun blev ved med at sige den kun sov. Hvad der er sket ved vi ikke, men død var Mulle og fik en fin begravelse i haven. Det tog Henrik flere dage at komme sig over det, især fordi han følte Julie havde dræbt hans kæledyr. Julie forstod ikke helt alvoren, men vi kom til at snakke meget om døden og om hvor hårdt det er at miste det man holder allermest af i mange dage efter.
Efter ca. en uge kørte vi til nærmeste dyrehandler og købte to helt almindelige marsvineunger, den ene var lidt størrer end de to andre vi nu havde og så i dag har vi fundet ud af hun er med unger, så nu har vi da fået marsvin for alle pengene. Men lad aldrig små børn være alene med små dyr, lær dem og vis dem respekten for dyrene, for den kan gå galt rivende galt.
Mor til Henrik
Susanne fra Sjælland
Vi er de lykkelige ejere af 4 langhårskatte, men min søn Henrik på 9 år har længe sukket efter marsvin. Endelig tog vi beslutningen nu skulle det være. Jeg har selv som barn haft et dejligt marsvin der hed Claus og som blev hele 9 år. Claus fulgte mig i tykt og tyndt og jeg syntes virkelig det var noget jeg kunne unde min søn. Men Henrik havde sat sig for det skulle være et langhåret marsvin, så jagten gik ind i aviser og blade.
Endelig fandt vi en opdrætter i sydsjælland som havde nogle coronet marsvin til salg, men vi måtte lige vente et par uger før de blev gamle nok. Ventetiden var lang, men vi fik rigtig ordnet bur, handlet foder ind o.s.v. Vi læste også bøger, blade og her på nettet om marsvin, så efterhånden blev vi godt klar.
Endelig oprandt dagen, hvor vi skulle hente vores marsvin. Henrik havde lavet en lille kasse klar. De 2 små marsvineunger var bare så små og nuttede, så Henrik var lige ved at græde af glæde. Han bestemte på hjemvejen de skulle hedde Mulle og Spidie. Mulle blev hurtig hans øjesten, den var rødbrun med en stor hvirvel i panden og meget kælen.
Efter kun 5 dage indtraf katastrofen. Julie Henriks lillesøster på 5 år havde sneget sig ubemærket ind på Henriks værelse og hvad der er udspillet sig derinde i den ½ time hun ca. var ladt alene ved ingen. Men da døren til Henriks værelse gik op sad hun lige så sødt og stille med Mulle i skødet. ”Den sover” sagde hun hele tiden. Da vi bad Julie sætte den tilbage i buret igen, gøs det da vi pludselig så den ligge sig om på siden.
Mulle var død. Alt var kaos. Henriks skreg og græd af fortvivlelse, Julie græd og løb rundt, mens hun blev ved med at sige den kun sov. Hvad der er sket ved vi ikke, men død var Mulle og fik en fin begravelse i haven. Det tog Henrik flere dage at komme sig over det, især fordi han følte Julie havde dræbt hans kæledyr. Julie forstod ikke helt alvoren, men vi kom til at snakke meget om døden og om hvor hårdt det er at miste det man holder allermest af i mange dage efter.
Efter ca. en uge kørte vi til nærmeste dyrehandler og købte to helt almindelige marsvineunger, den ene var lidt størrer end de to andre vi nu havde og så i dag har vi fundet ud af hun er med unger, så nu har vi da fået marsvin for alle pengene. Men lad aldrig små børn være alene med små dyr, lær dem og vis dem respekten for dyrene, for den kan gå galt rivende galt.
Mor til Henrik
Susanne fra Sjælland
Om Henriks marsvin Mulle der døde.
Hvordan tackler man når et marsvin dør!
Hvordan tackler man når et marsvin dør!
