Alt på siden er copyright ©
Mopser og tænder!
Det er to ting, der simpelthen ikke passer sammen!
Der er ikke plads i munden på en mops til det antal tænder som en hund genetisk er udstyret med. Derfor oplever man da også når mopshvalpen begynder at skifte mælketænderne ud, når den er 3-6 mdr. gamle, at de nye tænder ligger næsten hulter til bulter i munden.
Det er meget usædvanligt at se en mops med et pænt tandsæt.
Men, - alle tænderne skal være der alligevel, og der skal i meget høj grad passe ekstra godt på tænderne, for det er meget svært at holde en god mundhygiejne for mopsen selv, da den sædvanlige tandrensning ved at gnave i kødben, tygge diverse såkaldt tandrensende ting der kan købes i dyre domme, og så videre, ja, - det fungerer altså ikke ligeså godt som hos en labrador hvor tandsættes konstruktion er lidt "fiksere".
Derfor, væn din mops til at få børstet tænder, og læg ind i dit faste buget, at hunden skal have en tandrensnig en måske to gange årligt.
Det er altså meget svært at spise ordenligt og tygge et dejligt æble eller kødben, uden en tand i munden!
Vores Marty, er ved at være der nu!
Der er ikke mange tænder tilbage, fordi vi for sent blev opmærksomme på dette. Han har nemlig ikke dårlig ånde trods tandsten.
Han klarer sig, men det er er synd, og er det rigtig skidt kan det koste hunden livet, hvis der tandkødbetændelsen sætter sig i kæbeknoglen og udvikler sig derfra.
Man kan købe en speciel hundetandbørste til at sætte på sin finger, ligesom der findes tandpasta med smag af leverpostej mv.
Vi bruger en ganske alm. børnetandbørste. Hundene har naturligvis hver deres tandbørste. Og en lidt mildt smagende tandpasta til de af dem der kan lide det. Det vigtigste er at vænne dem til at man buger tandbørsten på dem.
Der er ikke plads i munden på en mops til det antal tænder som en hund genetisk er udstyret med. Derfor oplever man da også når mopshvalpen begynder at skifte mælketænderne ud, når den er 3-6 mdr. gamle, at de nye tænder ligger næsten hulter til bulter i munden.
Det er meget usædvanligt at se en mops med et pænt tandsæt.
Men, - alle tænderne skal være der alligevel, og der skal i meget høj grad passe ekstra godt på tænderne, for det er meget svært at holde en god mundhygiejne for mopsen selv, da den sædvanlige tandrensning ved at gnave i kødben, tygge diverse såkaldt tandrensende ting der kan købes i dyre domme, og så videre, ja, - det fungerer altså ikke ligeså godt som hos en labrador hvor tandsættes konstruktion er lidt "fiksere".
Derfor, væn din mops til at få børstet tænder, og læg ind i dit faste buget, at hunden skal have en tandrensnig en måske to gange årligt.
Det er altså meget svært at spise ordenligt og tygge et dejligt æble eller kødben, uden en tand i munden!
Vores Marty, er ved at være der nu!
Der er ikke mange tænder tilbage, fordi vi for sent blev opmærksomme på dette. Han har nemlig ikke dårlig ånde trods tandsten.
Han klarer sig, men det er er synd, og er det rigtig skidt kan det koste hunden livet, hvis der tandkødbetændelsen sætter sig i kæbeknoglen og udvikler sig derfra.
Man kan købe en speciel hundetandbørste til at sætte på sin finger, ligesom der findes tandpasta med smag af leverpostej mv.
Vi bruger en ganske alm. børnetandbørste. Hundene har naturligvis hver deres tandbørste. Og en lidt mildt smagende tandpasta til de af dem der kan lide det. Det vigtigste er at vænne dem til at man buger tandbørsten på dem.