Det sker vi bliver spurgt om, hvordan man liiiiige gør, hvis man vil slagte et marsvin.
I 1999 købte vi Edmundo Morales fagbog: The Guinea Pig, Healing, Food and Ritual in the Andes.
Bogen er resultatet af flere års forskning i marsvinets betydning for befolkningen i Andesbjergene.
Det var spændende læsning, for det var før internettet for alvor tog fart, Google var endnu på begynderstadiet, og det var meget svært at finde især aktuel information om marsvin.
Vi tog kontakt til Morales, - fandt ham på et universitet i USA hvor han nu underviste. Han var meget venlig, og syntes vist det var spændende at nogen fra Danmark kontaktede ham og stillede uddybende spørgsmål. Han svarede velvilligt, og vi havde en lang korrespondance.
Morales indvilligede bl.a. i, at låne os nogle af hans meget spændene fotos fra Peru, til illustration af vores hjemmeside om marsvin.
Men vi ville jo også gerne smage marsvin, og vi var i vildrede med hvordan vi greb det an!
Vi havde ved tidligere lejlighed talt med en dyrlæge om marsvin. Bl.a. om hvorfor marsvin i Danmark bliver mindre og mindre. Fra min barndom kan jeg huske marsvin på hen ved 1500 g. Nu er det jo nærmest dværge man har med at gøre. Vores når sjældent op på 7-800g.
Vores dyrlæges mand havde været i Peru, og der’ oplevet hvordan man holdt marsvin. Han havde også smagt marsvin og var vældigt begejstret.
Bogen er resultatet af flere års forskning i marsvinets betydning for befolkningen i Andesbjergene.
Det var spændende læsning, for det var før internettet for alvor tog fart, Google var endnu på begynderstadiet, og det var meget svært at finde især aktuel information om marsvin.
Vi tog kontakt til Morales, - fandt ham på et universitet i USA hvor han nu underviste. Han var meget venlig, og syntes vist det var spændende at nogen fra Danmark kontaktede ham og stillede uddybende spørgsmål. Han svarede velvilligt, og vi havde en lang korrespondance.
Morales indvilligede bl.a. i, at låne os nogle af hans meget spændene fotos fra Peru, til illustration af vores hjemmeside om marsvin.
Men vi ville jo også gerne smage marsvin, og vi var i vildrede med hvordan vi greb det an!
Vi havde ved tidligere lejlighed talt med en dyrlæge om marsvin. Bl.a. om hvorfor marsvin i Danmark bliver mindre og mindre. Fra min barndom kan jeg huske marsvin på hen ved 1500 g. Nu er det jo nærmest dværge man har med at gøre. Vores når sjældent op på 7-800g.
Vores dyrlæges mand havde været i Peru, og der’ oplevet hvordan man holdt marsvin. Han havde også smagt marsvin og var vældigt begejstret.
Advarsel, - hvis du ikke bryder dig om tanken, - at læse om det, så lad være. Også selvom du måske er lidt nysgerrig.
Alt på siden er copyright ©
Vi havde slagteanvisninger fra Morales bog, hele tre forskellige endda. De kom dog aldrig i brug, da det krævede et langt større dyr end det vi kunne præstere.
Derimod benyttede vi os af en slagtemetode, til kaniner, beskrevet i bogen: Selvforsyneren af Jørgen Liljensøe: Nemlig et præcist slag i nakken med en stump jernrør. Det virker forbløffende godt. Dyret dør øjeblikkelig. En metode som vores dyrlæge også siger god for.
Vi fik pelset dyret - det er ret akavet første gang! Fik skåret kødet fra, og besluttede os for at stege det i lidt fedtstof på panden. Det var kun en mundsmag, der er ikke ret meget kød på en 4 mdr. han.
Men det var meget lækkert. Det smager som en meget lækker svinekotelet, sådan en der går år imellem man får. Med et stænk af kyllingesmag i øvrigt. Vi havde ikke krydret kødet overhovedet, da vi ville have den rene kødsmag.
Kødet skal i øvrigt stege noget længere end en alm. kotelet, det er ret fast i konsistensen, og meget saftigt.
Favorit tilberedningen i Peru, er grill stegning. Helst over åben ild, og gerne efter at kødet har ligget i en marinade. Derudover laver man gryderetter med tilsætning af alle tilgængelige grøntsager, og så godt med hvidløg. Der er i Morales bog flere forskellige opskrifter.
Her i 2010 er det lang nemmere at finde både råd og gode opskrifter via internettet. Søger man på Facebook, dukker et utal af sider om at spise marsvin op, og der er mængder af meget spændene information om marsvinefarme i Andesbjergene.
Jeg kan kun anbefale at søge videre og bl.a se nogle af de facinerende foto fra disse marsvinefarme. Du skal bruge det engelske ord for marsvin som er Guineapig, eller CUY som er betegnelsen for de store køddyr.
Derimod benyttede vi os af en slagtemetode, til kaniner, beskrevet i bogen: Selvforsyneren af Jørgen Liljensøe: Nemlig et præcist slag i nakken med en stump jernrør. Det virker forbløffende godt. Dyret dør øjeblikkelig. En metode som vores dyrlæge også siger god for.
Vi fik pelset dyret - det er ret akavet første gang! Fik skåret kødet fra, og besluttede os for at stege det i lidt fedtstof på panden. Det var kun en mundsmag, der er ikke ret meget kød på en 4 mdr. han.
Men det var meget lækkert. Det smager som en meget lækker svinekotelet, sådan en der går år imellem man får. Med et stænk af kyllingesmag i øvrigt. Vi havde ikke krydret kødet overhovedet, da vi ville have den rene kødsmag.
Kødet skal i øvrigt stege noget længere end en alm. kotelet, det er ret fast i konsistensen, og meget saftigt.
Favorit tilberedningen i Peru, er grill stegning. Helst over åben ild, og gerne efter at kødet har ligget i en marinade. Derudover laver man gryderetter med tilsætning af alle tilgængelige grøntsager, og så godt med hvidløg. Der er i Morales bog flere forskellige opskrifter.
Her i 2010 er det lang nemmere at finde både råd og gode opskrifter via internettet. Søger man på Facebook, dukker et utal af sider om at spise marsvin op, og der er mængder af meget spændene information om marsvinefarme i Andesbjergene.
Jeg kan kun anbefale at søge videre og bl.a se nogle af de facinerende foto fra disse marsvinefarme. Du skal bruge det engelske ord for marsvin som er Guineapig, eller CUY som er betegnelsen for de store køddyr.
Vær venlig at respektere copyright. Foto må IKKE kopieres!