Alt på siden er copyright ©
Svamp i huden, især i ansigstfolderne over næsen, er noget mange mopser desværre må trækkes med.
Men det er lidt pudsigt, for nogle har det stort set altid uanset og hvad man gør for at holde det nede, så dukker det op hele tiden.
Andre mopser har det aldrig!
Blandt vore mopser, er det Agnes og Laura der trækkes med det.
Laura fik problemet meget tidligt, Agnes nogle år senere. Asta kan have en ganske lille smule med laaaang tids mellemrum. Drengene har det aldrig.
Men kønsbestemt er det ikke, for en af Agnes og Maltes voksne drenge, har det i ret voldsom grad faktisk. Han har en stor næsefold, men, - ikke større end Maltes.
Har min hund svamp? Tja, - prøv at lugte til huden! Lugter den af ganske alm. bage gær, - så er det svamp. Ofte vil der komme en sort beget belægning og huden vil ofte også blive hudløs at se på. Gør man ikke noget ved det, går huden nærmest i opløsning og det siger sig selv at det er meget ømt, og ret ulækkert tillige.
Hvad gør man ved det? Renser! Og renser. Og renser.
En vatrondel, vædet med lidt klorhexidin bruges meget forsigtig ti at tørre det angrebne sted. Vær forsigtig, for det er altså øm hud! Man kan også bruge afkølet kamillete, og der er helt sikkert andre ting der er lige så gode.
Der dupppes efter med en ren, tør vatrondel, og der smøres et ganske tyndt lag svampedræbende creme på de angrebne steder. Vi har fået et middel fra dyrlægen, som virker på præcis den svamp som VORES hunde har.
Der findes svampemidler i håndkøb, som også kan bruges, hvis problemet ikke er så voldsomt, og ofte.
Hudmider. Skab eller ?De fleste mopseejeres skræk, for det kan være vanskeligt at komme af med, især hvis man ikke hurtigt får begyndt behandling.
Og, - der har været nogle episoder med stærk omtale på nettet og som medieomtale. Der er naturligvis ingen tvivl om, at det har været forfærdelig for disse hunde og deres familier, og har man set foto af hundene er det forståeligt at man bliver forskrækket. Men, derfra og til at sige at mopser er befængt med skab og det er umuligt at udrydde, er ret voldsomt. Og usandt!
Alle hunde har hudmider. Du og jeg har hudmider. Det skal være der, men der skal ikke være flere end der er en naturlig balance i huden.
Denne balance kan forrykkes! Stres, - f.eks. pga. familieskift, flytning, nyt foder, nyt barn i familien, ny hund/kat i familien, hundens løbetid eller drægtighed, - osv. Har hunden måske i forvejen en lidt nedsat imunforsvar, skal der måske ikke så meget til før huden, - kroppens største organ, reagerer på det.
Tænk blot på at det næsten altid passer med at vi får en bums midt på næsen, når vi er midt en en stresset periode, og virkelig IKKE har brug for bumser eller udslæt nu!
Ofte viser hudmider sig som et eller flere små sår, eller plamager. Sådan starter det. Det kan være forskelligt fra hund til hund, om det klør.
Efterhånden breder det sig, og hunden mister pels på de angrebne områder, der også går over i en en hudbetændelse. Huden bliver sart, rød og kan blive enten tør eller helt opløst at se på. Det er i dette stadige at det meget hurtigt kan brede sig til hele huden, og ja, - så er det at hunden faktisk kan dø af det, eller følgevirkninger. Når huden er ødelagt, er der fuld adgang for alle infektioner der således kan sprede sig ret hurtigt til andre organer. Hunden vil også ofte være afkræftet, og måske lugte grimt. Ofte vil der også komme svamp i huden.
Derfor skal man ikke tøve med at søge dyrlæge hvis hunden får sår som først nævnt. Der kan tages et skrab af såret, for at vise om det ER skab. ER prøven positiv, - det ER skab, iværksættes behandling straks,- forhåbentlig!
Det er en god ide, at tale med dyrlægen om, hvordan man kan booste hundens imunforsvar så kroppen selv kan arbejde med.
Går man igang hurtigt, kan man også oftest få has på et angreb uden de store problemer.
Sort-farvet hud! Det kan være forskellige ting der pludselig giver sortfarvning af huden hos en fawn mops. Svamp igen - igen!
Man sidder måske med hunden og bemærker at hunden er misfarvet i lysken i plamager. Og over et par dage vil man kunne iagttage at det breder sig.
ER det svamp, vil man ofte nærmest kunne vaske en del af sortfarvningen af med en shampoo specielt til svampeangrebet hud. F.eks. Malasep der fås hos enkelte dyrlæger. Ret effektiv, og nærmest u-undværlig når man først har prøvet den til sine hunde.
Men - det kan altså også være foder der giver denne misfarvning! Vi har oplevet det ved foderskift hos vores Malte, der gennem lang tid havde været helt sort på hele lyskeområdet, for pludslig at se at det aftog. Efter ca. 14 dage var det helt væk! Det er senere kommet igen, og da han ikke har svamp andre steder, tilægger vi det igen foder.
Knopper, vorter og andre "dimser" i huden, er ting man ser hos nogle mopser.
Igen, - nogle af mopserne har det, andre har det ikke. Men som hos mennekser, synes alderen at have en vis indflydelse på fremkomsten af "dimser" som vi kalder det hos os.
Efterhånden er vi vant til at disse "dimser" kan have mange pudsige faconer og farver. Man lærer dem at kende! Og får derfor også en god fornemmelse af, når det blot er en harmløs og ufarlig ting, eller om dette er noget der skal kikkes nærmere på.
Sådan meget kort og generelt! Hvis en "dims" eller knop, sidder overfaldisk i huden! Altså ikke sidder fast i underhud og ikke danner en knude under "sig", så er den formodenligt harmløs. Den vil oftest også være meget blød og ofte også være stilket. Altså den vokser som en gevækst opad og ikke liggende i huden.
Har man en knop, - eller knude - et sted hvor huden opfører sig anderledes, måske bliver fast og afgrænset, ændrer farve eller begynder at bløde, -måske kommer der sår, så betænk dig ALDRIG et sekund på at søge dyrlæge ret hurtigt. Det kan være ondartet, og det kan komme MEGET hurtigt! Skræmmer jeg dig? Det er også meningen!
Dyrlægen kan forhåbentlig berolige dig med at det er harmløst! Er han/hun usikker vil han/hun tage en biopsi, - udtage en vævsprøve, og få det tjekket! Er det ikke harmløst, er du forhåbentlig kommet i tide med din hund, og den kan nøjes med at få knuden fjernet.
Bemærk. Hvis DU er bekymret for en tilstand i huden der forandrer sig, og din dyrlæge slår det hen, så opsøg en anden dyrlæge!
Men det er lidt pudsigt, for nogle har det stort set altid uanset og hvad man gør for at holde det nede, så dukker det op hele tiden.
Andre mopser har det aldrig!
Blandt vore mopser, er det Agnes og Laura der trækkes med det.
Laura fik problemet meget tidligt, Agnes nogle år senere. Asta kan have en ganske lille smule med laaaang tids mellemrum. Drengene har det aldrig.
Men kønsbestemt er det ikke, for en af Agnes og Maltes voksne drenge, har det i ret voldsom grad faktisk. Han har en stor næsefold, men, - ikke større end Maltes.
Har min hund svamp? Tja, - prøv at lugte til huden! Lugter den af ganske alm. bage gær, - så er det svamp. Ofte vil der komme en sort beget belægning og huden vil ofte også blive hudløs at se på. Gør man ikke noget ved det, går huden nærmest i opløsning og det siger sig selv at det er meget ømt, og ret ulækkert tillige.
Hvad gør man ved det? Renser! Og renser. Og renser.
En vatrondel, vædet med lidt klorhexidin bruges meget forsigtig ti at tørre det angrebne sted. Vær forsigtig, for det er altså øm hud! Man kan også bruge afkølet kamillete, og der er helt sikkert andre ting der er lige så gode.
Der dupppes efter med en ren, tør vatrondel, og der smøres et ganske tyndt lag svampedræbende creme på de angrebne steder. Vi har fået et middel fra dyrlægen, som virker på præcis den svamp som VORES hunde har.
Der findes svampemidler i håndkøb, som også kan bruges, hvis problemet ikke er så voldsomt, og ofte.
Hudmider. Skab eller ?De fleste mopseejeres skræk, for det kan være vanskeligt at komme af med, især hvis man ikke hurtigt får begyndt behandling.
Og, - der har været nogle episoder med stærk omtale på nettet og som medieomtale. Der er naturligvis ingen tvivl om, at det har været forfærdelig for disse hunde og deres familier, og har man set foto af hundene er det forståeligt at man bliver forskrækket. Men, derfra og til at sige at mopser er befængt med skab og det er umuligt at udrydde, er ret voldsomt. Og usandt!
Alle hunde har hudmider. Du og jeg har hudmider. Det skal være der, men der skal ikke være flere end der er en naturlig balance i huden.
Denne balance kan forrykkes! Stres, - f.eks. pga. familieskift, flytning, nyt foder, nyt barn i familien, ny hund/kat i familien, hundens løbetid eller drægtighed, - osv. Har hunden måske i forvejen en lidt nedsat imunforsvar, skal der måske ikke så meget til før huden, - kroppens største organ, reagerer på det.
Tænk blot på at det næsten altid passer med at vi får en bums midt på næsen, når vi er midt en en stresset periode, og virkelig IKKE har brug for bumser eller udslæt nu!
Ofte viser hudmider sig som et eller flere små sår, eller plamager. Sådan starter det. Det kan være forskelligt fra hund til hund, om det klør.
Efterhånden breder det sig, og hunden mister pels på de angrebne områder, der også går over i en en hudbetændelse. Huden bliver sart, rød og kan blive enten tør eller helt opløst at se på. Det er i dette stadige at det meget hurtigt kan brede sig til hele huden, og ja, - så er det at hunden faktisk kan dø af det, eller følgevirkninger. Når huden er ødelagt, er der fuld adgang for alle infektioner der således kan sprede sig ret hurtigt til andre organer. Hunden vil også ofte være afkræftet, og måske lugte grimt. Ofte vil der også komme svamp i huden.
Derfor skal man ikke tøve med at søge dyrlæge hvis hunden får sår som først nævnt. Der kan tages et skrab af såret, for at vise om det ER skab. ER prøven positiv, - det ER skab, iværksættes behandling straks,- forhåbentlig!
Det er en god ide, at tale med dyrlægen om, hvordan man kan booste hundens imunforsvar så kroppen selv kan arbejde med.
Går man igang hurtigt, kan man også oftest få has på et angreb uden de store problemer.
Sort-farvet hud! Det kan være forskellige ting der pludselig giver sortfarvning af huden hos en fawn mops. Svamp igen - igen!
Man sidder måske med hunden og bemærker at hunden er misfarvet i lysken i plamager. Og over et par dage vil man kunne iagttage at det breder sig.
ER det svamp, vil man ofte nærmest kunne vaske en del af sortfarvningen af med en shampoo specielt til svampeangrebet hud. F.eks. Malasep der fås hos enkelte dyrlæger. Ret effektiv, og nærmest u-undværlig når man først har prøvet den til sine hunde.
Men - det kan altså også være foder der giver denne misfarvning! Vi har oplevet det ved foderskift hos vores Malte, der gennem lang tid havde været helt sort på hele lyskeområdet, for pludslig at se at det aftog. Efter ca. 14 dage var det helt væk! Det er senere kommet igen, og da han ikke har svamp andre steder, tilægger vi det igen foder.
Knopper, vorter og andre "dimser" i huden, er ting man ser hos nogle mopser.
Igen, - nogle af mopserne har det, andre har det ikke. Men som hos mennekser, synes alderen at have en vis indflydelse på fremkomsten af "dimser" som vi kalder det hos os.
Efterhånden er vi vant til at disse "dimser" kan have mange pudsige faconer og farver. Man lærer dem at kende! Og får derfor også en god fornemmelse af, når det blot er en harmløs og ufarlig ting, eller om dette er noget der skal kikkes nærmere på.
Sådan meget kort og generelt! Hvis en "dims" eller knop, sidder overfaldisk i huden! Altså ikke sidder fast i underhud og ikke danner en knude under "sig", så er den formodenligt harmløs. Den vil oftest også være meget blød og ofte også være stilket. Altså den vokser som en gevækst opad og ikke liggende i huden.
Har man en knop, - eller knude - et sted hvor huden opfører sig anderledes, måske bliver fast og afgrænset, ændrer farve eller begynder at bløde, -måske kommer der sår, så betænk dig ALDRIG et sekund på at søge dyrlæge ret hurtigt. Det kan være ondartet, og det kan komme MEGET hurtigt! Skræmmer jeg dig? Det er også meningen!
Dyrlægen kan forhåbentlig berolige dig med at det er harmløst! Er han/hun usikker vil han/hun tage en biopsi, - udtage en vævsprøve, og få det tjekket! Er det ikke harmløst, er du forhåbentlig kommet i tide med din hund, og den kan nøjes med at få knuden fjernet.
Bemærk. Hvis DU er bekymret for en tilstand i huden der forandrer sig, og din dyrlæge slår det hen, så opsøg en anden dyrlæge!
Hunde- skavanker i hud
Poter der klør, hunden gnaver og slikker og en af poten synes misfarvet i pelsen.
Hunden kan næsten blive desperat, og finde på at gemme sig for at få lov at slikke i fred.
Man må forsøge at kikke hunden mellem tæerne, både ovenpå og under poten. Tjek trædepuderne for ting der kan iritere.
Ofte er det igen - igen - svamp, og meget ofte er der stød betændelse i hunden til. Huden bliver opløst og porøs af svampen, så der opstår nemt infektion i huden.
Poterne bliver fugtige når der luftes hund, og det kan være svært at få lov at tørre poter, eller at gøre det grundigt hvis poterne er ømme.
Vores Agnes og Laura som i forvejen har problemer med svamp i næsefolderne, har tendens til at få sådanne ømme poter især om efteråret og om vinteren.
Morgenluftning i vådt græs kræver forsigtig tørring af poter når vi kommer ind igen. Men vores hunde er vænnet til det, og kommer selv for at få deres omgang. Det går ikke at springe over!
Og så få de fodbad i Malasep shampoo! Der er ingen grund til at vaske hele hunden når det kun er poter og næse der er problemet, så vi fugter med vand og skummer shampoo grundtigt ind i pelsen. Lader det sidde 10 min, - det føles meeeeeget længe, men er nødvendigt. Gentag behandling efter 8 - 10 dage.
Der kan evt. smøres med en svampedræbende creme til sengetid, - meget tyndt lag. Pas på når du tørrer poterne! De er ømme! Så gør det forsigtigt mens du roser din dejlige hund.
Vær obs på, at det naturligvis kan være andet der er årsag til at hunden slikker en pote. En splint, - eller hos langhårshunde, pels der iriterer. Der kan være en byld på vej. Og så kommer man ikke uden om at hilse på dyrlægen.
Hunden kan næsten blive desperat, og finde på at gemme sig for at få lov at slikke i fred.
Man må forsøge at kikke hunden mellem tæerne, både ovenpå og under poten. Tjek trædepuderne for ting der kan iritere.
Ofte er det igen - igen - svamp, og meget ofte er der stød betændelse i hunden til. Huden bliver opløst og porøs af svampen, så der opstår nemt infektion i huden.
Poterne bliver fugtige når der luftes hund, og det kan være svært at få lov at tørre poter, eller at gøre det grundigt hvis poterne er ømme.
Vores Agnes og Laura som i forvejen har problemer med svamp i næsefolderne, har tendens til at få sådanne ømme poter især om efteråret og om vinteren.
Morgenluftning i vådt græs kræver forsigtig tørring af poter når vi kommer ind igen. Men vores hunde er vænnet til det, og kommer selv for at få deres omgang. Det går ikke at springe over!
Og så få de fodbad i Malasep shampoo! Der er ingen grund til at vaske hele hunden når det kun er poter og næse der er problemet, så vi fugter med vand og skummer shampoo grundtigt ind i pelsen. Lader det sidde 10 min, - det føles meeeeeget længe, men er nødvendigt. Gentag behandling efter 8 - 10 dage.
Der kan evt. smøres med en svampedræbende creme til sengetid, - meget tyndt lag. Pas på når du tørrer poterne! De er ømme! Så gør det forsigtigt mens du roser din dejlige hund.
Vær obs på, at det naturligvis kan være andet der er årsag til at hunden slikker en pote. En splint, - eller hos langhårshunde, pels der iriterer. Der kan være en byld på vej. Og så kommer man ikke uden om at hilse på dyrlægen.