Alt på siden er copyright ©
For nogle år siden fik vi en henvendelse fra Ellen-Sofie. Sofie var knap 14 år, og havde altid ønsket sig en mops.
Hun havde sparet sammen, og havde i konfimationsgave fået pengebeløb, så hun nu kunne opfylde sin store drøm.
Vi talte naturligvis også med Ellen-Sofies forældre. De bakkede deres dejlige datter op om ønsket, og ville støtte hende i pasningen.
Derfor havde vi ingen betænkeligheder ved at sælge en lille mopsepige til Ellen-Sofie, der boede i nordjylland.
Familien havde i forvejen forskellige andre dyr, bl.a en hund - en Sharpei, der dog havde nogle svære fysiske problemer.
Idag er Ellen-Sofie voksen og uddanner sig i København, og har overladt den daglige pasning af Judii til sin mor.
Indimellem mens Ellen-Sofie stadig boede hjemme, modtog vi et brev fra hende. Det var altid et hit, for Ellen-Sofie skrev sjovt, og levende om livet med deres dyr, og så fyldte hun sine breve ud med de mest vidunderlige tegninger, - illustrationer. Vi har læst disse breve mange gange, og de hænger på vores store opslagstavle den dag i dag.
Vi synes andre skal have fornøjelsen af at lse Ellen-Sofies breve, så er er et par af dem!