Alt på siden er copyright ©
Vi mistede Agnes 30 aug. 2012. Blot 5 dage før hendes 12 år fødselsdag.
Agnes. Ser du på billedet til venstre. Hun er fra 3.sep. 2000, fra Kennel Seloy. Dkk stambog. Agnes stambogsnavn er Seloy Moonjam. Mor er Vera og far er Pugwood´s Eddie Kirk.
Agnes opfattes ofte som hovedpersonen, pga. hendes charme, hendes vedholdenhed og desuden mener hun til enhver tid, at have førsteretten til at sidde hos mor.
Agnes ankom sammen med hendes kuldsøster Laura, som de første mopser hos os, og vores hjerter smeltede totalt. Hendes kæmpe personlighed er en kloning værdig, og hun er nok for mange af vores besøgende en karakteristisk repræsentant for mopserne med hendes lille tætte krop, lille ansigt, og herlige mimik.
Sammen med Malte, har Agnes fået 2 kuld hvalpe. Agnes har været en helt fantastisk mor, har født sine hvalpe uden problemer og passet til ug.
Agnes tunge er lidt for lang! Det er en tendens der ligger til enkelte mopser, og når det ikke er mere end dette, er det uproblematisk, og charmerende. Ingen af Agnes hvalpe har arvet den lange tunge.
Laura. fra Kennel Seloy. Dkk stambog. Laura stambogsnavn er Seloy Rosamunde. Mor er Vera og far er Pugwood´s Eddie Kirk.
Skønne, smukke dejlige Laura. Fars og mors pige og store kærlighed, og helt sin egen. En mild pige med stor personlighed, psykisk stærk hund med stor udstråling. Laura er vores ALFA hund efter vi forår 2010 mistede vores alfahan Lauritz på 12 år.
Laura er ikke en hund de andre går i clinch med, eller hvalpe er frække over for.
Laura er mors lille hjælper, for hun bliver helt fortvivlet over ikke at være i nærheden af sin mor, når mor er hjemme.
Så Laura får lov at være med der´hvor hunde normalt ikke må være, f.eks. i kattepensionen.
Hun ved det er en særregel og prøver oprigtigt på at være usynlig, og ikke gå i vejen.
I sofaen ligger Laura altid imellem mor og far. Så hun ved hvor vi er!
Laura har fået 2 kuld hvalpe sammen med Malte. Laura er god til at føde, - omend det sker på en lidt pudsig måde! Hun passer sine hvalpe fint, især når hun har Agnes til at hjælpe sig.
Laura hader våde poter, og har derfor gode små støvler på, når græsset er vådt! Så går det nemlig fint!
Læs mere om Laura i min bog: En mopset familie
Mopse tøserne
Vi har d. 12.12.2013 mistet vores Asta.
Asta blev 10 år.
Asta. Er hvalp af Agnes og Malte og fra den 22.maj 2003. DRU stambog.
Hun er en speciel pige! En rigtig dejlig møjtøs, der egentlig aldrig rigtig er blevet helt voksen. Astas kælenavn er da også "tøsebarn".
Asta vejede blot 99 g. ved fødslen og er hjulpet igang med sutteflaske. Måske derfor har hun aldrig fået dækket sit suttebehov helt, for hver morgen prøver hun stadig til hos Agnes om der skulle være en babsetår. Efterhånden tror vi, at hun ikke rigtigt ved hvorfor hun gør det, men Agnes finder sig nogenlunde i det.
Asta har fået 2 kuld hvalpe med Eskild, en dejlig sort dreng der lagde gener til den side af sagen!
Asta fødte nemt første gang, men blev meget syg blot et par dage efter, med koldbrand og blodforgiftning i det ene bryst. Kun en formidabel indsats, fra vores vidunderlige dyrlæger i Højby Dyreklinik, reddede hendes liv.
Anden fødsel endte med kejsersnit efter de første 2 hvalpe, pga. en enorm stor hvalp der sad fast. Det var hårdt for hende, men hun kom sig hurtigt og fik naturligvis god hjælp med hvalpene af Agnes og Laura.
Asta en verdensdame herhjemme! Er hun med i byen, er hun til gengæld ikke ret meget værd, Hjemme er bedst.
Hun kan være en mokke, og usædvanlig iriterende over for de andre hunde, ved blot at stille sig tæt op ad dem, og GLO på det dejlige tyggeben, bamse eller hvad de nu har! Det har reddet hende nogle knubs, specielt når man gør det ad en Grand Danois.
Det kostede hende det ene øje!
Det er passende at slutte mopsetøsernes side, med et foto fra en typisk situation hjemme hos os.
Nanna ved bordet igang med at svare på mail om syg hund, - tøsebarnet snupper en lur!
(Hvordan jeg ved hvad mailen er? Det er en bog om homøopatisk medicin til hunde jeg sidder med! :-)
Laura er nu i hundehimlen hos Agnes og alle de andre hunde. Der er trængsel, men vi er sikre på at de har en fest!
Den 17. marts 2015, sagde vi farvel til Laura, der da var 14 år, 6 mdr og 2 uger. Hun havde været helt afhængig af vores hjælp i meget lang tid, men havde hele tiden bevaret sit humør. Ugen op til d. 17/3 kneb dette dog også, og vi belsuttede at nu var det nok. Laura blev den sidste af vores oprindelige flok. Dybt savnet og inderligt elsket.