Alt på siden er copyright ©
Det første indtryk, er en robust, charmerende og kærlig lille hund!
Shih Tzu´en er en aktiv hund der ikke står tilbage for de største vandpytter, de største snebunker, og de største bunker møjsommeligt sammenrevet græs, Så er du advaret!
Den elsker at tumle sig, men er samtidig en rigtig hyggehund. Gør hjemmets bedste stol til sit favorit sted, foretrækker til enhver tid ejerens seng fremfor sin hundekurv, og sidder gerne med ved bordet, som den forresten også ynder at ligge på, så den bedre kan følge med i alt.
En Shih Tzu befinder sig bedst i højden, og ikke på gulvet. Kan man ikke acceptere dette, er det ikke den rette hund for en´.
Som den selvstændige hund den er, anser den sig for ligeværdig med dens mennesker! Det er sjældent nødvendigt at sætte en shih tzu på plads, men det er dog alligevel vigtigt at den ved hvor i hirakiet den befinder sig.
Den er kvik og hurtig opfattende, og holder meget af at lære nye ting - så længe de er fornuftige!
En ShihTzu gør intet den ikke synes er rimeligt. Og den viser gerne sin mening ved at vende sig om og gå! Det er en hund med en majestætisk selvtillid, og der vil ofte herske stor, gensidig respekt mellem ejer og hund.
Shih Tzu - de der var!
Den befinder sig lige så godt i en lille bylejlighed med korte lufteture til hverdag, som i et stor hus med en masse udendørs plads.
En Shih Tzu er umådelig tålmodig overfor børn. Har man mindre børn sammen men denne lille hund, skal man være opmærksom på, at børnene ikke kommer til at skade den. Hunden lader sig gerne slæbe afsted i både ører og ben, og selvom den er robust, er der dog grænser.
Det vigtigste for en Shih Tzu er kontakten med dens familie, og den egner sig ikke til at være alene 10 timer hver dag. I sådan en situation må man have mindst to hunde, men det kommer nu ofte, ganske af sig selv!
Shih Tzu ejere har en talemåde: Der er altid plads til en Shih Tzu til!
Zofia endte som en legende blandt dyrlæger, - for hun blev bedre, og levede mod alle odds, 1,5 år yderligere.
Hendes blodtprocent steg og hun blev mere frisk, - og møj forkælet. Men hun var stadig syg, og vi tog hensyn til hende.
Hun kom i løbetid igen, og blodet bare løb af hende, fordi det var så tyndt. Faktisk endte hun selv med at sætte punktum, da hun lod sig parre. Så var vi nødt til at sige stop, for hun ville aldrig have overlevet hverken en abort, eller et svangerskab.
Hendes blodtprocent steg og hun blev mere frisk, - og møj forkælet. Men hun var stadig syg, og vi tog hensyn til hende.
Hun kom i løbetid igen, og blodet bare løb af hende, fordi det var så tyndt. Faktisk endte hun selv med at sætte punktum, da hun lod sig parre. Så var vi nødt til at sige stop, for hun ville aldrig have overlevet hverken en abort, eller et svangerskab.
Sille var vores lille, sort/hvide specielle pige. - Ja hun lever endnu, men vi endte med at måtte finde et nyt hjem til hende, for hun var en sart lille pige, og blev nemt skræmt. Og selom der altid er færdes mange, - og altid hundeglade mennesker i vores hjem, så blev hun mere og mere menneskesky.
Blandt den nære familie var hun en supertøs, men hun gemte sig under sofaen når der kom gæster!
Blandt den nære familie var hun en supertøs, men hun gemte sig under sofaen når der kom gæster!
Rozita, en bundsolid gylden/hvid Shih Tzu tøs der bogstaveligt bare vadede der-ud-af gennem livet. Rozita var ikke bange for at blive beskidt! Så det var hun for det meste! Altid gennem vandpytter, og stikke snuden i det dybeste jordhul!
Hun var dejlig og herlig ligefrem. Hun var den lavest placerede i flokken, og holdt sig altid tilsidst i rækken, og hun blev overlykkelig hver gang hun opdagede at der minsandten også var mad til hende! Og en godbid til hende! For slet ikke at tale om et tyggeben!
Rozitas lykke var gjort når hun fik plads til at give os mysser! Uha hvor det var dejligt!
Vi var var enige om, at Rozita ikke var den klogeste hund, men hvor var hun dejlig! Og så elskede hun alt der faldt i kategorien: baby.
Hun var dejlig og herlig ligefrem. Hun var den lavest placerede i flokken, og holdt sig altid tilsidst i rækken, og hun blev overlykkelig hver gang hun opdagede at der minsandten også var mad til hende! Og en godbid til hende! For slet ikke at tale om et tyggeben!
Rozitas lykke var gjort når hun fik plads til at give os mysser! Uha hvor det var dejligt!
Vi var var enige om, at Rozita ikke var den klogeste hund, men hvor var hun dejlig! Og så elskede hun alt der faldt i kategorien: baby.
Lauritz, som den første, der også blev den sidste hos os. 12 gammel måtte vi indse at det i efteråret 2010 var nok. Som alfahan, var han bossen for hans egen flok hunde! Der var 10 da der var flest, og nok henved ialt 40 hvalpe gennem de år vi avlede. Det slider, men den lille fyr gjorde et formidabelt arbejde, og lærte os uendelige meget om, hvordan en hund kan lede en flok med stor respekt og værdighed.
Shih Tzu var hunden som færdedes i de kinesiske paladser og holdt eget hof!
Hos os holdt Shih Tzuerne familien som deres hof, og det var svært at undgå, ikke at blive indtaget i disse vidnderlige, stolte hunde.
Vi har haft fire!
Hos os holdt Shih Tzuerne familien som deres hof, og det var svært at undgå, ikke at blive indtaget i disse vidnderlige, stolte hunde.
Vi har haft fire!
Zofia, vores smukke og meget specielle sorte Shih Tzupige. Hun var alfatæve og styrede tropperne på Lauritz mindste vink.
Zofia blev aldrig klippet, da hun ingen underuld havde, og derfor var nem at holde i pelsen. Fire år gammel fik hun leukæmi! Et chok for os, og vi opdagede det kun fordi vi opsøgte dyrlægen da Zofia begyndte, - helt bogstaveligt - at spise vores væg!
Dyrlægen foretog et alm. tjek og så bl.a. at hendes tandkød var meget blegt.
Hendes blodprocent var omkring 2!
Hun var så syg, at hun slet ikke burde kunne stå på benene, - men det gjorde hun, og det var totalt u-virkeligt at vi fik en lig-pose med hjem, og med en dyrlæge der ikke mente hun levede ugen ud! Alligevel fik hun cortison m.v. - sådan vist mest for syns skyld.
Zofia blev aldrig klippet, da hun ingen underuld havde, og derfor var nem at holde i pelsen. Fire år gammel fik hun leukæmi! Et chok for os, og vi opdagede det kun fordi vi opsøgte dyrlægen da Zofia begyndte, - helt bogstaveligt - at spise vores væg!
Dyrlægen foretog et alm. tjek og så bl.a. at hendes tandkød var meget blegt.
Hendes blodprocent var omkring 2!
Hun var så syg, at hun slet ikke burde kunne stå på benene, - men det gjorde hun, og det var totalt u-virkeligt at vi fik en lig-pose med hjem, og med en dyrlæge der ikke mente hun levede ugen ud! Alligevel fik hun cortison m.v. - sådan vist mest for syns skyld.
Mange mennesker fulgte med i Zofias liv de sidste år, og det varuden at overdrive, hårdt for os alle da vi sagde farvel. Men i Zofias sidste stund, virkede det som om hun var enig, - at nu var det nok.
Vi glemmer aldrig Zofia, - dertil var hun for speciel en pige.
Vi glemmer aldrig Zofia, - dertil var hun for speciel en pige.
Vi var derfor meget taknemmelige da Bente, der i forvejen havde lille Tiffany , en skøn Shih Tzu pige fra os, tilbød at ovetage Zille og give hende et hjem. Bente kan i langt højere grad tage de hensyn som Zille har brug for.
Og det går fint, - og Zille nyder livet, - ingen tvivl om det.
Og det går fint, - og Zille nyder livet, - ingen tvivl om det.
Da Rozita var 10 år gammel, begyndte hun at vise symptomer på Alcheimers, og efter få mdr. begyndte det at give problemer i flokken, da hun glemte alt om hundeadfærd, sprog, og derfor bragte sig i nogen situationer hvor hun var i direkte fare.
Så vi måtte sige farvel, med en viden om at hun havde haft et godt liv og det skulle ikke trækkes i langdrag.
Så vi måtte sige farvel, med en viden om at hun havde haft et godt liv og det skulle ikke trækkes i langdrag.
Shih Tzuer generelt