Fuglene
Alt på siden er copyright ©
kontakt os
Høns
Vi har haft høns når vi havde mulighed for det. Dyrevelfærd står højt hos os, og vi har meget svært ved at acceptere den måde man tillader dyreproduktion på i Danmark.

Vi tror at dyr har en sjæl, vi ved de nar et nervesystem og kan føle smerte. Fordi man er et dyr, måske produceret for at blive mad,  har man krav på et værdigt og anstændigt liv.

Vores høns har masser af plads.
Så meget at vi jævnligt må slå beplantningen ned, - for os en målestok for at der er plads nok.

Der står små æbletræer i hønsegården, og hønsene plukker deres egne æbler!
Lige nu, har vi dværg Wyandotter, en høne vi er vendt tilbage til, efter af have prøvet andre racer. (Der er også lidt dværgblandinger med nogle år på bagen, men rigtig gode skrukhøns.)
Wyandotten passer i størrelse til os,  - det er solide æglæggere, der giver et æg hver anden dag.
De bliver skruk og er gode ruge- og kyllingemødre.
Vi vil gerne vil have æggene og kyllinger til gryden,  og det en perfekt race i størrelse til 2 personer.
Wyandotten er tillidsfuld.  Vi har blot et 60 cm. kyllingenet omkring hønsegården.
En enket høne hopper over og trisser rundt udenfor, men kommer  lige så nemt tilbage.
Herunder nogle af de andre racer vi har haft.
Dværg Silkehøns var vi meget glade for.
Det er en herlig lille høne, meget rolig og omsorgsfuld.
En nem rugehøne, der lægger små fine æg.
En pudsighed er den blå hud der giver et helt specielt indtryk.
Sussex, en meget neutral høne der giver fint kød, og ikke gør så meget væsen af sig.
Orpington, (intet foto), en stor tung race. Den er en fin æglægger, og en glimrende spisehøne.
Men den er virkelig til storfamilier i slagtet tilstand! Selvom vi var 4 voksne i husstanden, orkede vi altså ikke spise høne i alle afskygninger dage i træk.
Hønsebøger anbefaler ofte at man isolerer hønen med kyllinger  - og især fra hanen. Det har vi aldrig gjort, og det har aldrig givet problemer.
Tværtimod giver det en homogen flok.
Vores høns går også ud om vinteren!
Australorps. En fantastisk smuk høne, der i solskin skinner i vidunderlige petroliums blå/grønne farver, og oftest med en smuk mørk rød kam.
Den er stabil æglægger og leverer meget fint kød.
Den store race er ikke så villig til at blive skruk, som dværgvarianten.