Nanna og Pers Marsvinesider
Alt på siden er copyright ©
Børn og marsvin




Det sker, at vi får henvendelse om vi vil overtage nogle marsvin, fordi barnet ikke mere gør som "aftalt" - nemlig passer marsvinet helt alene.

Man kan ikke indgå en sådan aftale med
et barn på 5-8 år, og så forvente at aftalen bliver overholdt.

Jeg havde en mailkorespondance med den danske hjerneforsker
Ann-Elisabeth Knudsen om dette, og vi var ret enige om følgende:
Et barns hjerne ikke er udviklet til at kunne forstå konsekvenserne og fremtidsperspektivet af en sådan aftale!
Der er en aftale der er dømt til at mislykkes, og det er synd, - for barnet, for dyret, - og det er synd for forældrene, som måske synes barnet svigter en aftale.
 
Hvis dit barn ønsker et dyr, og det er ok med dig, så lad det være en fælles opgave at passe dyret.
Vær sammen med dit barn om ansvaret, og se det som en fantastisk mulighed for at lære barnet noget om at holde dyr.

Lære barnet om foder og næringstoffer, - hvorfor give hvidkål frem for agurk!
Om biologi -hvordan ser et marsvins skelet ud og hvordan sidder tænderne? HVad hvis de knækker?
Og om geografi - hvor stammer marsvin fra?
Måske også om etnologi - om folk i andre lande, hvor man faktisk spiser marsvin som vi i Danmark spiser grise og køer.

Som barn havde jeg marsvin i bur på mit værelse. Heldigvis, var mine forældre meget glade for dyr, og vi havde mange dyr. Min egen hund Ponsch, katten Sorte, skildpadden Sofus, fugle, og naturligvis marsvin!

Jeg husker også, at
vi var fælles om at passe dyrene, - og derfor lærte mine brødre og jeg hvordan det skulle gøres, med glæde og god samvittighed.
Det blev ikke en sur pligt, men en del af det at have dyr.
Hvis du får et marsvin, skal du altså selv passe det! 
(Eller med andre ord, - kan et barn selv passe et marsvin?)